b67

Både 1. og 2. Holdet tog sejre søndag formiddag.

Seniorer
26. september 2010 - 20:19 af: Seniorafd.

1. Holdet holdt sig til den absolutte top og 2. Holdet skabte et lille hul til de øvrige bundhold, da begge hold sejrede imod deres respektive modstandere.

1. Holdet var ikke uheldige med deres sejr på 3-2 over Næsby Boldklub.

Hjemmeholdet kom foran på et mål af Jonas Karstad som må duellere til at blive årets mål i serie 2. Jonas modtager bolden, lægger den fornemt til rette og afslutter fra 40 meters afstand. Bolden rammer trekants-sammenføjningen med et brag og går derefter i mål. 1-0.

Næsby indledte et rimeligt pres og kom til flere kæmpe-chancer som de dog forsømte at score på.

Pausestillingen på 1-0 kan B.67 ikke være utilfredse med, og anden halvleg startede da også med Næsby som det mest dominerende hold. Næsby scorede hurtigt og fortjent til både 1-1 og 1-2.

B.67 nægtede dog at give op, men tingene forløb ikke som vi havde håbet og mange fejl kunne konstateres. Alligevel lykkedes det Agge at komme alene med målmanden og score sikkert til 2-2. Næsby indledte atter et nyt pres og da Rami modtager et gult kort 10 minutter før tid er frygten stor på tilskuerpladserne.

Da man på sidelinien står og bliver enige om at man gerne vil sælge kampen for uafgjort, bryder Øskan igennem på kanten og lægger flot bolden ind i fødderne på Agge, som heller ikke svigter denne gang. 3-2 og jublen brød løs på lægterne. Hvis der er noget der hedder synd i fodbold, må man nok have lidt ondt af Næsby, som faktisk er et af de bedre hold vi er stødt på i efteråret.

Man of the match: Agge.

I Søndersø kom B.67's andethold på besøg, og efter en lidt blandet start havde B.67 brug for alle 3 point, for ikke at komme til at ligge alt for tæt på bunden.

Missionen lykkedes og gutterne hentede en sikker sejr på hele 7-2 på blandt andet 3 mål af Sune.