B.67 er udstyret med fantastisk gode faciliteter, som der værnes om. Med masser af tiltag inden for de sidste år, er det rigtig gode forhold klubben byder på.
Klubhus
’’Tutten’’ byder på alt hvad hjertet kan begære indenfor Grill, drikkevarer og slik.
Cafeteriaet
’’Salen’’ kaldes cafeteriaet som med helt nye borde og stole, kan til dagligt rumme 72 personer. Kan dog udvides til 100 personer ved fester m.m.
Salen byder derudover på billardbord, fodboldbord, dartspil og legehjørne for de helt små.
Omklædning
Klubhuset er udstyret med 4 store omklædningsrum, med nyinstallerede brusere.
Dommeromklædning
B.67 har særskilt dommer-rum med plads til maks. 5 personer.
Udendørsarealer
Banerne i B.67 er blandt byens allerbedste.
Grusbanen er måske den bedste på hele Fyn, og med et tidssvarende lysanlæg nyder spillere og dommere godt af klubbens vinter-faciliteter.
Klubbens to 11-mandsbaner, samt 7-mands og 5-mandsbanerne er ligeledes af meget høj kvalitet. Opvisningsbanen er udstyret med en ny top moderne digital måltavle, udskiftningsbokse og bander rundt om banen.
Et velfungerende ishus, som serverer friske drikkevare, pølser og is gør det endnu mere attraktivt at være tilskuer i B.67.
Terrassen er stedet hvor der hygges i det gode vejr. Med 8 flotte borde/bænksæt er der plads til alle.
P-pladsen rummer op til 80 biler.
En ny flot cykelgård gør det nemt at ’’komme af’’ med sin cykel, da der er masser af god plads.
