Kampen viste tydeligt at der er forskel på serie 2 og danmarksserien og Aarup var gode til at spille rundt om 67-spillerne og spille i et lidt højere tempo end gutterne er vant til. Dog må man sige at 67 kæmpede for deres sag og holdt Aarup fra fadet indtil det 19 min. hvor de dog fik bolden i nettet og inden pausen udbyggede de deres føring med yderligere et mål.
Aarup endte med at vinde kampen fortjent 8-0, dog kom vi ud af kampen uden skader og karantæner, og en oplevelse rigere.
Nu gælder det 3 vigtige point i kampen mod Søndersø, som spilles fredag aften kl. 18:45 på Søndersø stadion - vel mødt 67-fans!
Referent: Søren Hansen
