b67

Referat fra B.67 mod Næsby

Seniorer
31. maj 2011 - 18:35 af: Anette Linnea Rasmussen

Fredag aften var der topkamp i B.67 parken og det blev en højdramatisk kamp.

Rækkens nr. 1, Næsby, var draget fra det nordlige Odense til den sydøstlige del af byen, for at spille topkamp og man må herefter kampen forvente at det blev en kamp som Næsby hurtigt vil glemme, da de fik et 3-0 nederlag med hjem i bagagen. Dermed har B.67 overtaget 1-pladsen i rækken og er selv helt herre over, om det skal blive til oprykning i år.

Kampen startede jævnbyrdigt og det var tydeligt de to hold lige skulle se hinanden an. Efter blot 7 min. startede noget af den dramatik som nærmest blev synonym med resten af kampen, da Næsbys anfører, Claus Mortensen, talte sig til et gult kort. Det gav dog ikke noget udslag på målkontoen, for begge hold var stadig påpasselige og det meste af spillet foregik på banens midte og det var som så med de større chancer.

Efter 45 minutters spil begår Næsby frispark som koster endnu et gult kort, og Øzkan eksekvere forment bold mod bagerste stolpe, hvor den flot gik i mål efter et fint krydsløb af Spenner som fik skab uro, så bolden gik uberørt i mål. Som Næsby skulle give bolden op, formåede Daniel Ostehammel at få rødt kort og dermed gik B.67 til pause med en 1-0 føring samt overtal i hele 2. halvleg.
Næsby kom ud med et stort pres fra 2. halvlegs start, men uden at komme frem til nogle chancer, dog gav det kontra muligheder den anden vej. Efter 52 minutter kommer Grove til indlæg efter sublimt B.67 spil, dog var indlægget tæt på keeperen, men han tabte bolden og topscorer Mads Sørensen var over den med den samme og headede den i mål. 2-0!
Efter 60 minutter spiller 67 bolden op i venstresiden og der bliver sendt et fladt indlæg ind i Næsbyfeltet, hvor en uheldig Mark Ostehammel får rettet bolden ind i eget mål og dermed 3-0 føring til B.67.
Kampen bød ikke på flere scoringer, dog blev der uddelt yderligere 2 gulekort, et til hvert hold.
Man må rose spillerne for at udføre et rigtig godt arbejde, hvor man slår rækkens bedste hold og derudover deres evne til at følge den fremragende taktik der var udstukket fra trænerteamet på mødet inden kampen. En stærk og velovervejet taktik som desværre ikke kan røbes her på hjemmesiden....
Dermed kan B.67 selv afgøre om der skal være oprykningsfest i B.67 parken på lørdag d. 4. juni, hvor modstanderen er TPI. Der er kick-off kl. 15:00
Mvh.
Søren Hansen