Menu

B67-assistenttræner har fidus til brandvarm spiller

image Stefan Demant Nielsen, B67-assistenttræner, er blevet interviewet af LigaBold.dk inden holdets kommende kamp. Læs blandt andet, hvem der er favorit til at snuppe de tre point.
27. september 2021 kl. 18:39

Hvordan er den fysiske tilstand i truppen lige nu?
Vi er efterhånden kommet i fornuftig omdrejning og nede på kun en håndfuld skader, så det ser positivt ud med den fysiske tilstand lige nu.

Hvad skal fungere for holdet, for at sejren bliver sikret?
Vi møder et stærkt KRFK-hold, så vi skal sørge for vores omstillingspil fungerer godt, og vi ikke tillader dem at spille i vores mellemrum. Så skal vi holde et højt tempo i kampen og finde det rigtige spændingsniveau, lykkedes vi med dette, tror jeg, der er mulighed for at få alle tre point.

Hvem er favorit til opgøret, og hvorfor vurderer du det?
Jeg syntes, det er en lige kamp, mellem to gode hold der møder hinanden. Vi spillede 0-0 i første opgør, så alt kan ske i denne kamp, og det kan blive de små marginaler, der bliver afgørende for udfaldet af kampen.

Forventer du, at der kommer mange mål i opgøret, og hvorfor?
Første kamp endte som nævnt 0-0, og det tror jeg ikke på det sker igen, da begge hold efterfølgende har fået godt gang i målscoren. Så jeg håber og tror helt sikkert på der bliver god underholdning og mål i kampen.

Hvem, tror du, scorer det afgørende mål for jer, og hvorfor har du fidus til ham?
Vi har flere, der kan byde ind her, men Ruben Møller har de seneste to kampe scoret fem mål, så han kunne være et godt bud her.

Kommende kamp:
Modstander: KRFK
Kampsted: B67 Parken
Dato & klokkeslæt: Lørdag 25. september klokken 15

Luk