Menu

B67 vandt 7-0: Opbakningen var helt forrygende

image
13. september 2021 kl. 02:23

Hvad fungerede godt i opgøret, og hvordan kom det til udtryk?
Vi havde forberedt os godt på, at der ville være mange dueller på den meget korte og smalle bane, så vi ville holde tempo i kampen, det synes jeg, vi lykkedes rigtig godt med. Det kom til udtryk ved, det blev en kamp på vores præmisser med hurtig spil, når det var muligt, det var vi meget tilfredse med.

Hvad skal der arbejdes på til de næste træninger?
Vi brænder fortsat for mange chancer, også bliver vi ikke helt farlige nok på dødbolde (selvom Youssef dog i dag lavede et fremragende mål på hjørne), det må vi hjem at arbejde videre på, men rigtig mange ting, vi har arbejdet på det seneste stykke tid, kunne man virkelig se i denne kamp.

Synes du, at holdet havde noget at bevise i forhold til jeres første kampe?
Nej, det syntes jeg egentlig ikke. Vi har fået fire point i de første to kampe, som er godkendt. Vi ville dog altid gerne ud at bevise os, da vi ved, der altid er meget stort opbakning fra trofaste tilskuere til vores kampe, og dem elsker vi at kunne betale tilbage med tre point og flot spil som i kampen også en 7-0-sejr er altid godt at tage med hjem.

Hvilken type kamp var det?
Vi ved, at FC BIH har nogle rigtig dygtige spillere, og rammer de dagen, så kan alle få det svært mod dem, men de fik aldrig chancen for at komme ind i kampen, og det er vi super tilfredse med. Fra vores side en super flot kamp, vi gjorde hinanden gode hele vejen rundt. Trænerteamet er meget begejstret over vores præstation.

Hvad var kampens højdepunkt, og hvorfor?
For mig er det den måde, hele holdet præsterede på som en samlet gruppe. Det er noget, vi arbejder super meget med, og det er helt fantastisk at se, hvad vi kan opnå, når vi gør hinanden gode og følger den gameplan, der er lagt.

Hvem var holdets profil i opgøret, og hvilke kvaliteter viste han?
Der blev stemt på to spillere som ‘Man of the Match’, der begge fik otte stemmer i form af Saeed, der spillede en super flot kamp på højre back, hvor han intet gav defensivt, og konstant var en trussel med overlap i det offensive, rigtig flot kamp af ham. Den anden er Berkay, som der fuldstændig styrede kampen på den centrale midt, og med sit ene mål og to assists fortjent blev ‘Man of the Match’.

Hvordan var opbakningen, og hvad havde det af betydning for kampen?
Den var helt forrygende både fra hjemmeholdet og vores side. Altid dejligt, når der er godt med folk på lægterne til kampene.

Seneste kamp:
Modstander: FC BiH
Resultat: 7-0-sejr til B67