Menu

God sommer

image
Ronni
28. juni 2025 kl. 10:11

Kære spillere, trænere, forældre samt sponsorer,

Vi vil gerne ønske jer alle en rigtig god sommerferie!

Selvom starten på sæsonen var udfordrende, hvor vi desværre måtte trække U16- og et seniorhold, har det alligevel været en sæson fyldt med spændende kampe, god træning og masser af fodboldglæde.

Ungdommen: Vi oplever en blomstring igen, efter vi i samarbejde med get2sport, Rosengårdskolen og Ejerslykkeskolen har afholdt fire åbne træninger for børn i forårs-SFO samt for 0., 1., 2. og 3. årgang.

Senior: Alle tre herrehold klarede oprykning, så efteråret byder på to hold i serie 2 og ét i serie 3. På damesiden har det været en stor succes med både tilgang af nye spillere og oprykning til B-rækken, efter at holdet gik ubesejret gennem rækken.

Sidste nyt fra seniorafdelingen er, at et herrer hold fra SDU har meldt deres ankomst, og der er allerede afholdt deres første træning. Endnu et hold er på vej, så klubben forhåbentligt kan præsentere fem hold til efteråret. Følg med i udviklingen her og på Facebook.

Sponsorer: Vi har haft glæde af at byde velkommen til tre nye sponsorer: Lars Broe Rustfri, LV Olsen og Rema 1000 på Ejbygade. Derudover har fem af vores trofaste sponsorer valgt at forlænge deres samarbejde med klubben: Odense Autoværksted, Boris Christensen, Linde El, Middelfart Sparekasse og Alletiders Lopper Med Twist.

Klubnyt: Vi er også glade for at kunne meddele, at vi har fået godkendt to fondbevillinger. Fonden for Fynske Bank og Østifterne har bevilget midler til videreudvikling af klubben, herunder indkøb af en ny kridtmaskine.

Nu er det tid til at slappe af og nyde sommeren. Vi ser frem til at se jer alle tilbage på banen med fornyet energi og motivation.

Nyd ferien, pas godt på jer selv, og husk at få sparket lidt til bolden indimellem!

De bedste sommerhilsner B67 verdens mindste storklub

Klubnyt 28. juni kl. 10:11
God sommer
;
Klubnyt
28. juni kl. 10:11 God sommer
Nyheder Damer
19. juni kl. 08:54 Damerne har sikret sig oprykning
Nyheder Senior
30. maj kl. 21:37 Herrer S2 tilbage med sejr
Klubnyt
21. maj kl. 08:23 Stor tak til Fynske Bank Fonden
Klubnyt
18. maj kl. 06:47 Ny sponsorer & nye aftaler
Klubnyt
15. maj kl. 09:52 Ny sponsor i Klubben
Klubnyt
08. maj kl. 07:43 Sol og masser liv i 67 parken
Nyheder Damer
06. maj kl. 16:59 Har du lyst til at være med?
;
;
;
;
Luk