Menu

Fyns bedste målmand i serie 1 2021

image
24. februar 2022 kl. 16:32

‘Efterårets målmand’ Award i Fyn serie 1

 

 

Det blev Villads Holmstrup fra B67, der vandt prisen som ‘Efterårets målmand’ ved LigaBold Awards i Fyn Serie 1 og 2 foran Jakob J. L. Andersen fra Allesø GF og Emil Nielsen fra Søhus Stige. Han fortæller i et interview med LigaBold.dk, at denne pris blot understreger, at de har gang i et spændende projekt med en masse dygtige spillere hos B67.

 

Hvad betyder det for dig at være blevet kåret til ‘Efterårets målmand’ i Fyn Serie 1 og 2?
Min kåring som ‘Efterårets målmand’ i Serie 1 og 2 bekræfter mig i, at jeg for halvandet år siden valgte den rigtige klub at spille for, og at vi har gang i et spændende projekt i B67.

Hvad er det, der særligt adskiller dig fra dine målmandskollegaer?
Jeg forholder mig som udgangspunkt ydmygt i forhold til mine evner som målmand, men jeg vil mene, at jeg besidder et taktisk overblik og en lederevne, som er vigtige som målmand på dette niveau og højere.

Din assistenttræner, Stefan Demant Nielsen, fremhæver især din kommunikation med forsvaret som en af dine spidskompetencer. Mener du selv, at dine kommunikative evner er helt specielle, hvorfor?
Stefan udpeger mine kommunikative evner som en fordel, og det er bestemt, noget jeg også vurderer som vigtigt for en målmand. Jeg mener, at det er en færdighed, der er lige så vigtig som evnen til en refleksredning for eksempel, og derfor noget som jeg bruger meget i mit spil.

Vil denne pris motivere dig til at arbejde endnu hårdere for at nå dine mål, hvorfor?
Det er meget motiverende for mig at have vundet prisen som ‘Efterårets målmand’ i Serie 1 og 2, samt at min holdkammerat Ruben også var nomineret til ‘Efterårets profil’, men endnu vigtigere siger det noget om, at vi har et godt spiller materiale i B67.

Hvad er dine målsætninger både for dig selv, men også for holdet?
Målsætningen for mig selv og for holdet er den samme: At rykke op i Albaniserien, ganske simpelt.

Luk